De sidste måneder har vist et af de sving, som er så karakteristiske i politik - ikke mindst i USA: Mættelse af en bestemt ideologi og åbenhed for et alternativ. I USA er den mest typiske pendulsvingning på 8 år svarende til, at en præsident sidder i 2 perioder. Det samme ser vi i f.eks. dansk politik, hvor 7-10 år er en typisk periode for en regering til venstre eller højre for midten. En sådan svingning er naturlig, og den er sund for en befolkning, fordi den overhørte del af befolkningen ved hver svingning kommer til orde og får afprøvet deres ideer, indtil folkeflertallet erfarer manglerne ved ideologien, når den føres ud i praksis. 
    Disse svingninger giver således den sundeste udvikling, den giver mindst mulig vrede og frustration, og den giver flest mulige erfaringer som led i at være vågen og bevidst i stadigt flere nuancer frem for i enkle sort-hvide løsningsmodeller. Vågne, individualiserede og bevidste samfundsborgere er den vigtigste beskyttelse, som menneskeheden i disse årtier er ved at opbygge som værn mod manipulation fra militære, økonomiske og politiske magteliter. Og netop denne beskyttelse er en forudsætning for skabelsen af fremtidens ligeværdige samfund.
    Med andre ord: Vi skal selv som samfundsborgere opbygge en kraft af selvstændig tænkning, medmenneskelige værdier og vågenhed mod fortidens magteliter, før det giver mening at tale om demokrati. Og denne kraft opstår gennem erfaring. Derfor har Bush-perioden gjort det amerikanske folk en stor tjeneste, for 8 år var nødvendige for at gennemskue, at en ultra-liberalistisk ideologi kombineret med militær og nationalistisk arrogance er ude af trit med en moderne befolkning, der er ved at integreres i en menneskehed, der har behov for fællesskab.

Nu er befolkningens flertal i USA ved at vågne til en realisme og en ny virkelighed: USA er ikke længere menneskehedens magtcenter. Tilliden til militærets evne til at løse problemer fører til nederlag og international isolation, for end ikke klodens største militær kan længere vinde erobringskrige. Middelklassens modstand mod en socialt ansvarlig fordelingspolitik fører til forarmelse af den svage del af befolkningen. Og politikernes tillid til markedskræfterne fører til grådighed, økonomisk kollaps og afhængighed af Kina og olierige stater. For første gang i 8 år er USA ved at se virkeligheden i øjnene og vælge fremtiden.

Er Barack Obama da den bedste til at føre landet ind i fremtiden?
Der er en hemmelighed ved Obama, som kanaliseringer fra et "rumvæsen" ved navn Matthew ofte er inde på: Barack Obama hører oprindeligt til i en højere civilisation i et andet stjernesystem, og han er udset af en større plan til at få posten som USA's næste præsident. Derfor er han gennem hele kampagnen blevet beskyttet "oppefra". Derfor er lyskræfter med til at skabe en vibrationsmæssig bevægelse, der når dybt ind i befolkningen. Og derfor skal vi forvente, at han vil vise sig at være endnu mere fremtidsorienteret, når han sidder i Det Hvide Hus, end han tør afsløre under valgkampagnen.

Hvad kan vi da vente af en regering ledet af Barack Obama?

• Han er den præsident i nyere tid, der er mest uafhængig af lobbyisme og af udlovninger til finanskredse, for han har næsten kun finansieret sin valgkamp med små donationer fra almindelige mennesker. Han kan derfor tillade sig at lede ud fra sine idealer med mindst mulige hensyn til økonomiske magteliter.
• Som sort amerikaner kan han være brobygger mellem hvide, sorte, røde og latin-amerikanske befolkningsgrupper. Der kan derfor åbnes et nyt kapitel af fællesskab og af at dele med hinanden. Visionen om det nye fællesskab svarer til, hvad USA's nationaldeva har i sin plan for USA's fremtidige multi-kulturelle fællesskab, så det vil få en vældig åndelig opbakning.
• Som led i den økonomiske genopretning af landet vil der lanceres mange initiativer, der kommer til at minde om den store verdensdiscipel Franklin D Roosevelts New Deal i 1930-erne: Der skal et nyt fællesskab og et nyt sammenhold til i folket, og dette skal skabes ved en entusiasme for fælles værdier om frihed, lighed og broderskab. Den nye udgave af en samfundskontrakt mellem alle befolkningsgrupper skal bygge på en vision om et mere bæredygtigt samfund end før med mindre grådighed, en bedre social og økonomisk balance, mindre frygt for "fjender" og mindre militært magtkompleks. Det bliver evnen til at være præsident for alle amerikanere, der vil afgøre hvor langt Obama kan gå, for den konservative modstand fra den tidligere magtelite vil være stærk. Hvis det lykkes for Obama at blive anerkendt af traditionelle kristne for hans enestående etiske integritet, så vil han vinde respekt og accept langt ind i de republikanske rækker. Og så vil hans muligheder for at reformere være enestående, for da vil han være sikker på at få 8 år i Det Hvide Hus, hvor han ikke skal tage overdreven hensyn til den rige klasses frygt for et moderne velfærdssamfund.
• Udenrigspolitisk kan man næppe forestille sig et større sving end mellem George W Bushs sort-hvide magtpolitik, hvor USA er i centrum, og Barack Obamas internationale livsopfattelse, hvor menneskeheden som helhed er i centrum. Milliarder af mennesker har i dag en opfattelse af, at USA søger at fortsætte den hvide races koloniherredømme via økonomisk imperialisme og militær magtanvendelse. Hvad sker der med denne opfattelse, når der sidder en mørkhudet mand i spidsen, og når denne har gået i muslimsk skole og har et godt kendskab til Afrika og Asien? Og hvad sker der når han demonstrerer, at USA ikke har til hensigt at dominere den internationale scene, men snarere ser alle andre magter som vigtige medspillere og partnere i et globalt samarbejde?
• USA kan nu se frem til, at karmalovens pres på økonomi og militær bliver lettet. Megen karma ligger klar til at udløses fra de sidste 50 års magtmisbrug i bl.a. Syd- og Mellemamerika og fra råstofindustriens og cocacola-kulturens økonomiske udbytninger af 3.-verdenslande helt frem til nu. Med det amerikanske folks valg bliver en stor del af denne karma holdt tilbage, fordi der åbnes en dør for at lære og forandres uden denne lidelse.  På dette punkt vil meget afhænge af den konservative del af befolkningen: Hvor meget vil den kæmpe for det gamle, hvor meget vil den åbne sig for det nye, og hvor stor en del af den amerikanske middelklasse vil modsætte sig princippet om at dele ?

Det kunne være spændende at bo i USA i de næste år, hvor den national-egoistiske, neokonservative og cowboy-kapitalistiske tankeform skal miste sin magt - ikke bare politisk men også i middelklassens bevidsthed.

Asger Lorentsen